Mønter er bortset fra skrot det, vi finder mest af, når vi går med detektor, og langt fra alle er gamle. Generelt regnes mønter fra midten af 1500-tallet ikke for danefæ, men kan alligevel være interessante.

Jeg vidste for eksempel ikke, at Danmark havde 10 ører og 25 ører lavet af sølv, før jeg fandt dem. De er præget i midten af 1870’erne.

Mønter fra før midten af 1500-tallet er stort set altid lavet af sølv eller guld. For vikingerne var sølv det vigtigste metal, og derfor indeholder vikingetidsskatte stort set altid sølvmønter. Oftest er det afklippede stykker af disse sølvmønter, vi finder, da det var sølvmængden og ikke mønternes pålydende, man betalte med.

Finder man to eller flere mønter på en mark, er tommelfingerreglen, at der er tale om en skat, og marken bliver så naturligvis gået ekstra grundigt over med detektor.

De skatte, der indeholder mønter, er også nemme at tidsbestemme, da det er den yngste mønt i skatten, der fortæller, cirka hvornår skatten er lagt ned.

Omkring 40 procent af de mønter, man finder i Danmark, finder vi på Bornholm, så mønterne fortæller en vigtig historie om Bornholms centrale betydning for handlen sydfra til resten af Nordeuropa.

Klassificeringen af mønterne er virkelig en opgave for eksperter. Derfor er nedestående opdeling ikke endegyldig. Fejlplaceringer vil forekomme, men Bornholms Museums møntekspert René Laursen vil prøve at rette til løbende.