Guldhullet

Februar 2019

I øjeblikket er selve guldhullet og feltet omkring dækket af vand fra kilden, der springer i Guldhullet

September 2018

De indledende forberedelser til sæsonnens udgravning af Guldhullet er i gang. Helt til venstre går chefarkæolog Finn Ole. På hug sidder de polske arkæologer Bartosz og Karolina sammen med arkæologistuderende Piotr. I baggrunden går museumsassistent René med detektor.

Der blev fundet en del kogegruber nord for selve guldhullet, som Bartosz i baggrunden er i gang med at 3D-fotografere, mens Karolina optegner udgravningsfeltet på sædvanlig måde.

Herunder er amatørarkæolog Kurt sammen med Piotr i gang med at blotlægge en mulig adgangsvej til guldhullet brolagt med sten.

Piotr fandt denne imponerende bjergkrystalperle, som er en af de største af den slags i Europa. Det vakte naturligvis mediernes opmærksomhed, og til højre fortæller Karolina om perlen til TV2 Bornholm. (Oktober 2018)

Finn Ole fandt en tøjrepæl i udkantet af selve guldhullet (herunder og til højre), mens jeg var så heldig at finde en perle (til venstre).

Jeg finder min første guldgubbe - den hidtil mindste hele guldgubbe på 0,03 gram og den første, der er gravet frem med en graveske.

Trods størrelsen var seniorforsker ved Nationalmuseet Flemming glad for gubben, da han tilfældigvis var på Øen for at holde foredrag på Rønne Museum om guldgubber, og hvordan de kan fortolkes (billedet herunder - det er mig til venstre).

copyright Finn Ole Sonne Nielsen

August 2017

Mit første møde med arkæologien på Bornholm - Guldhullet.

I midten af billedet herunder står Ulla og René med detektor. Til højre polske arkæologi-studerende, Karolina, Bartosz og Margrethe. I den kommende tid skulle jeg lære dem meget bedre at kende.