På grund af vejret er det forholdsvis få gange, vi har været ude med detektor. Herunder er så de hidtidige fund fra foråret. René fik samlet to pæne stykker keramik op, hvor det til højre i hvert fald er Østersøkeramik. Derunder er en næbfibula, som René fandt, og et fragment af en flintøkse, som jeg fandt. Den ligesidet fibula, som René også viser frem længere nede, ses sammen med en mønt, som  jeg var heldig at finde. Det er en forholdsvis sjælden mønt på Bornholm slået af vikingekongen Sigtrygg Silkeskæg, som regerede i Irland omkring 900-tallet. Derunder ses en kugle fra en kuglefibula. Kuglefibulaer er nogle af de ældste fibulaer, vi finder. De er lavet i perioden 500 f.v.t. til år 0. Det er kun kuglerne af bronze, man finder, da resten var lavet af jern og er rustet væk. Det er min første kuglefibula. (Potteskår og flintredskaber er som udgangspunkt ikke danefæ, men er vigtige indikationer om aktiviteter i fortiden i det pågældende område.)

April 2021

Formanden for DBA - Kenn (til venstre på billedet herover) - havde denne gang inviteret til fællestur på et af de smukkere steder på Bornholm, nemlig Vejrmøllegård, som ligger klods op ad Læså og tæt på Vasagård. Manden til højre er Kai, som vist jubler over stedets skønhed eller et godt fund. Han fandt et bronzespænde, som var et af de få fund den dag.

Der var ellers ikke mangel på kvalificerede detektorfolk i det gode vejr. Herover er det Walter og Susanne, og herunder René og Michael, der også havde taget grillen med.

Herover endnu en kvindelig detektorfører, Helle, som håbefuldt graver. Der blev fundet en del patroner og sølvpapirstumper.

Marts 2021

Der dukker jævnligt spændende opgaver op, når man arbejder på museet.

Sammen med blandt andre Stig fra politiet (i midten herover) og chefarkæolog Finn Ole (til højre)

blev René (til venstre) og jeg inviteret med til fundet af et skelet under et væltet træ på Østbornholm.

Vi skulle lede efter metal, der kunne være med til at bestemme personen, men bortset fra et par blyhagl fandt vi intet.

Arkæolog Nick til højre fik til opgave at 3D-fotografere udtagningen af knogler, som kan ses stikke frem i det mørke område til højre for Nick.

Sten omkring skelettet tyder på, at de har været placeret oven på liget, som ikke ligger ret dybt.

På grundlag af de få knogler, som indtil nu er gravet frem, kunne Nick fastslå, at det drejer sig om en mandsperson.

Herunder er Finn Ole ved at udsave to skiver af træstammen. Stig kunne ud fra antallet af årringe fastslå, at det væltede træ oven på skelettet var cirka 100 gammelt. Derfor må skelettet være endnu ældre. En kulstof 14-datering vil blive foretaget.

Bag Finn Ole på billedet herunder står krimiforfatter Birgithe Stender-Jensen og Stigs kollega fra politiet Karina.

Omstændighederne omkring skelettet kommer med i Birgithes næste krimi, fortæller hun.

Februar 2021

Takket være ekstreme temperaturforskelle blev de sidste dage i februar alligevel fantastiske - al sneen er væk, og vi var på årets første detektortur ved Sose Strand.

Skidt med at det eneste fund var en flot og hel ligesidet fibula fra omkring år 500 e.v.t., som René fandt kort tid før vi kørte hjem. I morgen - den sidste dag i februar - prøver vi igen.

(Bedre billede af fibulaen senere.)

Det lille billede til venstre blev taget på Smørenge midt i februar 2020, mens billedet herover fra næsten samme position er taget midt i februar i år. Således ser det ikke ud til, at vi får brug for vore detektorer før tidligst i marts.

På grund af corona-nedlukning har vi på museets arkæologiafdeling denne vinter haft tid til at nå i bund med vaskning, fotografering, vejning og registrering  af sidste års utallige fund fra de mange udgravninger, så vi er på forkant, når vejret bilver bedre.

René og jeg har også haft tid til at planlægge ture til nye og interessante marker, så snart forholdene tillader det.