Bornholmske danefæ

DANEFÆ

Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.

Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer denne lov, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer. Hvis du har fundet et danefæ kan du læse om indlevering af danefæ.

Omkring 99 procent af danefæ fra Bornholm findes med detektor.

Tidsbestemmelse af danefæ

Det kan være en vanskelig opgave at tidsbestemme en del af de fund, som detektorfolkene indleverer. Nemmest er det, hvis man på forhånd har kendskab til bopladser i et givent område. Ofte er det imidlertid sådan, at de samme bopladser har været brugt i 3-4000 år. Eksempler på det er udgravningerne på Nørregård og Bjerregård, hvor man under vikingetidshusene nåede helt tilbage til stenalderen.

Keramik er en god indikator på tidsperioden, idet stenalderkeramik for eksempel er noget grovere end Østersøkeramik, både hvad angår form, tykkelse og ornamentik. Finder vi keramik på de marker, vi besøger, tages den derfor også med hjem. Ligeledes er fund af mønter en rimelig god indikator på, hvornår et område er blevet brugt.

Når det gælder danefæ fra områder, der ikke tidligere har været undersøgt, og hvor hverken keramik eller mønter umiddelbart er til rådighed, kan sammenligning med billeder af lignende genstande ofte give et fingerpeg. Under alle omstændigheder har de folk, som på Nationalmuseet behandler danefæ, et grundigt kendskab til de fleste genstande og kan give et rimeligt bud på tidsperioden. Men tvivlsspørgsmål forekommer altså.

Detektorfund er tit udganspunktet for en arkæologisk udgravning. Det var for eksempel tilfældet med Nørregård, mens fundene på Bjerregård på alle måder var uventet.