Bjerregård

Marts 2020

Dagen startede som andre dage, når folk fra Bornholms Museum i Rønne bliver kaldt ud til et område, hvor for eksempel en ny bygning skal opføres. Det er en normal procedure, der skal sikre, at skjulte fortidslevn ikke går tabt.

Som det ses på billedet til venstre havde gravemaskiner fjernet det øverste lag af det 7.000 kvadratmeter store område, hvor en ny svinestald skal opføres.

Museumsassistent René og jeg fik til opgave at gå området over med detektor. Jorden var hård og bestod mest af skifersten, og vi kunne derfor ikke se præcis, hvor vi havde gået. Jeg startede oppe ved entreprenørmaskinerne og René i den anden ende.

Der gik blot 20 minutter, så fandt jeg en kniv og en engelsk mønt (herunder), og René fandt også snart enkelte mønter, og det gav en vis forhåbning om noget mere. Først 3-4 timer senere, da vi var nået frem til de sidste kvadratmeter, ramte René skatten.

Det var første gang i Bornholms Museums historie, at en vikingetidsskat blev fundet på en regulær arkæologisk udgravning.

Skatten er på vej til Nationalmuseet, hvor den vil blive udstillet.

Billeder af hele skatten kan imidlertid ses her: Bjerregårdsskatten

Skatten blev omhyggeligt taget op og bragt til Rønne Museum, hvor René senere selv fik fornøjelse at udrede vikingesskatten.

Som det fremgår af billedet herover, kunne det allerede inden udredningen slås fast, at denne vikingeskat ud over mønter og brudsølv også indeholdt guldstykker - det er meget sjældent for en vikingeskat.

I de følgende uger blev udgravningen koncentreret om det område, hvor skatten blev fundet. Det viste sig nemlig, at skatten var deponeret midt mellem to stolper i østenden af et 25x6 meter stort hus. Derfor fik gravemaskinerne lov til at fjerne jorden fra resten af byggepladsen.

To af museets arkæologer blev føjet til arbejdsstyrken. Herover er det Nicholas, og på billedet herunder er det Syver, der er museets norske arkæolog, sammen med chefarkæolog Finn Ole

Den røde pil i midten af billedet herover angiver stedet for skattefundet.

Arkæologistuderende Glenn og amatørarkæolog Svend var stort set de eneste ikke-arkæologer, som orkede at grave i den betonhårde jordbund. Det betød faktisk, at museet for første gang måtte gøre brug af en betonhammer (se programmet 'Bornholm Knogler' 22/09)

I alt blev der fundet spor af adskillige langhuse fra to gårdenheder, som har afløst hinanden i tidsrummet fra cirka 950-1050. Der dukkede også et lille grubehus op, der blot er det andet af den type, som er fundet på Bornholm. En anden vigtig opdagelse var fund af kældre i flere af langhusene, hvilket ikke er set før i vikingetidshuse på Bornholm. En af kældrene var endda beklædt med store skiferplader på en del af væggen og havde sandstensfliser på gulvet.

To perle blev fundet under udgravningen. Til venstre er det en guldfolieperle og til højre en flot dekoreret glasperle.

Øksehovedet til venstre er lavet af jern og er derfor hårdt angrebet af rust. Konservering af jerngenstande er mulig, men er en langvarig og dyr proces. Øksen er formodentlig for angrebet af rust. Til højre er en flot skafttungepilespids. Den er bevis på, at vikingebopladsen også har været boplads for mennesker adskillige  tusinde år tidligere. På Bornholm ser man tit, at de samme steder har været beboet gennem årtusinder.