Stenalderen indledes i Danmark, da istiden ophører for omkring 12.000 år siden, hvor det bliver muligt at bosætte sig i de områder, der havde været dækket af is.

Stenalderen dækker over perioder som jægerstenalderen og bondestenalderen, men fælles for periodene er, at metal stort set ikke anvendes og således ikke giver detektorfund.

Vi finder imidlertid ofte bearbejdet flint og stenalderkeramik på vore detektorture, som naturligvis afleveres på museet. Som udgangspunkt er flint dog ikke danefæ.

Det meste af den flint, man har brugt til fremstilling af redskaber, har man haft med sig andre steder fra, da flint i større stykker ikke er naturligt til stede på Bornholm.

Chefarkæolog Finn Ole ser frem til den dag, hvor detektorer også kan finde flint, men må foreløbig nøjes med de overfladefund, vi kan levere fra stenalderen og så naturligvis udgravning af stenalderpladser, hvor især Vasagård Øst og Vasagård Vest tilsammen udgør en markant kultplads omkring Læså.

Bearbejdet flint fra en 10.000 år gammel boplads. Blandt stykkerne er en fin retoucheret kniv (til højre herunder)

Til venstre en flintøkse, øverst en skafttungepil og herover to tværpile - alle fundet på Vasagård.

SOLSTEN

De første solsten dukkede op i 1995 i en anden udgravning, Rispebjerg, ikke langt fra Vasagård, og siden er hundredvis af solsten blevet fundet i Vasagård Vest-udgravningerne. Nogle af stenene er tydet som en stiliseret sol (deraf navnet), mens andre ligner edderkoppespind, og andre igen menes at forestille marker.

De fleste er brændt og knækket. Solsten og marksten findes ofte tæt sammen, og man mener, at de kan have indgået i et ritual til ære for guderne, måske omkring høst og solhverv.

Flintøkserne herunder er fundet forskellige steder på Bornholm som løsfund (d.v.s. overfladefund, der som regel er kommet frem under pløjning) og indleveret til museet i Rønne.